Skal vi sammen forædle din bog? Og gøre de mange unødvendige omveje og alt for mange sider om det forventlige til en nonfiktion bog, der engagerer og udfordrer?
Det kan være svært, hårdt og hændervridende frustrerende at skrive bøger. Og at redigere dem. Men der må gerne være noget på spil, når det handler om bøger. Fordi når man er som den rødlige perlemorssommerfugl, der udelukkende lægger æg på violer, betyder det også, at man går efter det bedst mulige. I modsætning til gødningebillerne, der er ret godt tilfredse med en bunke lort.
Her i butikken bliver der sendt bøger ud, karakteriseret af faglig dybde og tilgængelighed. Fordi præcision, vedholdenhed og dyb respekt for såvel det uhørt komplekse og det tilsyneladende simple gennemsyrer enhver redigering, jeg foretager.
Bøgerne er glade undervejs. Og forfatterne bliver det, når bogen er færdig.
Så vær som perlemorssommerfuglen.
Jeg skriver for eksperterne derude, de visionære tænkere, de skæve, de sjove og kreative, der kan så meget andet end at skrive.
Vi udvikler idéen til bogen og finder historien, der skal fortælles. Nogle gange bevæger vi os fra simpel observation til dyb indsigt, andre gange fra kompleksitet til enkelhed.
Mine specialer er kultur, psykologi og videnskab. Det kan være portrætter af personer, ting og steder – den store fortælling fortalt gennem den lille detalje.
Midt i krydsfeltet mellem genrer, fag og discipliner findes alt det interessante. Det kan man bare ikke altid selv se.
Vi videreudvikler projektet sammen og finder ud af, hvad du skal arbejde videre på, hvad du skal gemme til senere, og hvor det er sjovest at være. Lige nu. Derefter kan du for alvor gå i hi og arbejde igennem eller i krig for at råbe op. Eller bare stille og roligt slå bagdelen i sædet og begynde.
Det øjeblik, du skriver til mig, går jeg i gang med at tænke og hente idéer frem og indleder min research-jagt. Uanset om du er til hi, krig eller midt imellem.
Skriv, hvis du vil vide mere, hvis du vil høre om priser, om arbejdsmetode eller om, hvorfor ghostwriting er så dyrt.
“
SMILLA LYNGGAARD
– FAMILIERÅDGIVER –
Jeg havde masser af idéer og indhold, men kunne ikke overskue et bogskriveri. Sammen med Rikke blev det hele sat i system, der blev lagt en plan og lavet en indholdsfortegnelse, som så kunne følges gennem bogskriveriet.
Det har været ukompliceret og en fornøjelse at samarbejde med Rikke ... hun har styr på strukturen og er samtidig god til at fange hvilken tone, stemning og hvilke ord, der er vigtige at bruge. Rikke bevarede hele tiden overblikket og så sammenhængene i bogen, så jeg kunne bruge mit fokus på indholdet.
Jeg har fået en skøn bog, jeg aldrig turde drømme om, som jeg er så smadder glad for og stolt af. Det har været en åbning ift. at komme bredere ud til forældre, og så har den solgt godt, så det er jo skønt for min virksomhed.
Hvis jeg skulle skrive endnu en bog, ville jeg ikke tøve med at få hjælp af Rikke. Man får så meget mere, end man forventer.